Anmeldelse: YouSee i stor satsning med helt nyt produkt – gør faktisk en stor forskel i hjemmet

 

 NB: vær opmærksom på at du ikke kan optage på  audio boksen. det kan kun ske hvis man også er reg. mede en tv boks som er gratis den skal ikke bruges men blot være registreret hos yiusee

 

Som færre og færre ser flow-tv, og flere og flere streamer, forsøger tv-kæmper som YouSee sig med andre metoder til at lokke nye kunder i butikken og gøre de eksisterende kunder glade, så de bliver.

Deres seneste bud, YouSee Audio, kombinerer flere produkter i ét. Og er duen del af den specifikke og store gruppe, som produktet er rettet mod, får du faktisk virkelig meget for pengene og en markant forskel i din stue.

YouSee Audio er et nyt produkt til at kombinere flow-tv og streaming medhøjttalere, der skal forbedre oplevelsen derhjemme.

Det er en sort boks, der er lavet af den franske producent Sagem com med lyddesign af gode, gamle B&O, der er designet til at stå under tv'et.

Der fungerer den som en Chromecast og streamingboks til YouSee Play, så du kan streame i høj opløsning og se flow-kanaler, hvis du har valgt den retteYouSee-pakke.

Og lad mig starte med den del først.

Det fungerer, som det skal. Brugerfladen er som med YouSee Streamer, som jeg også testede tidligere i år, skabt på Google tv. Det betyder, at brugerfladen er pæn, velfungerende og nem at finde rundt i.

Den henter indhold ind på hjemmeskærmen fra dine forskellige apps, som Netflix, Disney og så videre, og blander det med dine tilgængelige tv-kanaler, så det er nemt at finde noget at se relativt hurtigt.

Menuerne kan godt være lidt langsomme til tider, men det fungerer generelt fint, og det er meget nemt at komme i gang med at bruge YouSee Audio.

Over for mig har YouSee talt meget om, hvor lækkert designet var, og at man skulle have lyst til at have den stående fremme.

Smag er jo – ja – en smagssag, men decideret pæn synes jeg ikke, den er.Den er neutral. Sort. Lidt klodset og kedelig. Men ikke grim.

En ven kom forbi og kommenterede: »Mjah, hvis det var et fokus punkt, forstår jeg det måske ikke helt«.

Den kan til gengæld ikke gemmes af vejen, da den skal stå centralt underfjernsynet lidt ud fra bagvæggen for at kunne sprede lyden bedst muligt ud.

 


Og netop lyden er også det store salgsargument her. Det er det, produktet reelt handler om – deraf navnet.

Der er en forstærker og fire højttalere i den lille, sorte boks, og derunder støtter Dolby Atmos og kan kaste lyden ud i forskellige retninger for at give fornemmelsen af surround sound.

Og lad mig bare med det samme sige: Har du ikke i forvejen en soundbar eller andre højttalere tilsluttet dit fjernsyn, gør YouSee Audio en kæmpeforskel.

Forskellen er tydelig.

Det er den især, da den giver dine film, serier og sågar spil en helt anden dybde i lyden. Der er bund og bas, som de fleste fjernsyn på ingen måde kan hamle op med. Og den fungerer også, når du spiller PlayStation eller brugerfjernsynet uden for YouSees univers.

Lyden er ikke decideret fantastisk, den kan godt blive lidt mudret i vissefrekvenser, men er du vant til at bruge højttalerne i selve fjernsynet, vil du opleve en stor forskel.

Og bemærk, at jeg slet ikke har nævnt prisen endnu.

Prisen er nemlig tilpas lav til, at jeg synes, det er et regulært rigtiggodt tilbud for visse personer. 

Er du allerede YouSee Play-kunde, eller overvejer du at blive det, og bruger du normalt bare fjernsynets indbyggede lyd, får du virkelig noget for pengene her.

Du får både en enhed til at streame til dit fjernsyn i en tid, hvor Google har droppet Chromecast for at lave en dyrere Google Streamer-enhed til 899kroner, OG en højttaler, der forbedrer lyden på dit fjernsyn markant.

For 999 kroner.

Det er bestemt ikke et produkt for alle. Du skal være YouSee-kunde, og du skal ikke have andre lydprodukter til dit fjernsyn, før YouSee Audio givermening.

Men forholder det sig sådan for dig, kan du roligt investere i enheden. Og for den afgrænsede kundegruppe får den fem stjerner. For alle andre er den lige meget – du kan i øvrigt heller ikke købe den uden at være tv-kunde hos YouSee.

 


Cookies

Kontakt

Grundet Kabelnet
Sekretariat
Ringdams Kobbel 30
7100 Vejle
Tlf: 77 35 42 00
Skriv til os