YouSee: Vi integrerer DRTV i bokse, app og web
Forening: Grundet A/F
Publiceret af: Freddy Chr Olesen
Dato: 14-12-2019 12:35:00
Kategori: Generelt
     

YouSee er også på vejmed DRTV streaming som en integreret del af deres TV-univers

I dag kunne Waoo TV annoncere et tættere samarbejde med DR, hvor streamingtjenesten DRTV nu også kan tilgås fra Waoo’sTV-boks.

Der er en interessant udvikling, nu hvor DR fra nytår slukker for tre af deres seks tv-kanaler på flow-tv, for istedet at rykke mere indhold ind på streaming via DRTV istedet.

Se også: Disse DR-kanaler lukker per 31/12

Men hvad med YouSee? Vi spurgte dem, om de er også på vej med en tættere integration af DRTV.

Ja, YouSee arbejder lige nu på at integrere DRTV i hele deres TV-univers. Det er tv-boks, apps til mobil og tablet samt web-tv. Hvis planerne holder er de klar medio januar.

“Vi er i fuld gang med at integrere DRTV, og vi er klar i midten af januar, hvor alt DR TV’s indhold vil væretilgængeligt på vores platforme (tv-boks, app, web)”, fortæller Mai-Britt Noe, kommunikationsrådgiver i TDC Group, til recordere.dk

TV-distributørerne Stofa og Canal Digital benytter tv-bokse med Android TV, så de må afvente at DR bliver klar med en DRTV app til Android TV.




 

 
Cookies

Kontakt

Grundet Antenneforening
Sekretariat
Ringdams Kobbel 30
7100 Vejle
Tlf: 77 35 42 00
Skriv til os