Sidste nyt
Forening: Grundet A/F
Publiceret af: Freddy Chr Olesen
Dato: 29-10-2019 16:57:14
Kategori: Generelt
     

 

 

Det er vigtigt for os, at I har det fulde billede af situationen, og jeg vil derfor gerne kort opsummere nogle væsentlige pointer omkring de forhandlinger, som mange af gode grunde følger med stor interesse.
 

 

I skal ikke betale for noget, de ikke ser
Der er fortsat mange kunder, der foretrækker faste tv-pakker, og vores fornemmeste opgave er sammen med jer at sikre en rimelig pris til jer. Tv-kanaler bliver fortsat dyrere for os distributører, og derfor skal vi sammensætte de faste pakker, så de indeholder godt indhold til priser, der afspejler den reelle værdi. I bør grundlæggende betale for det tv, i ser – og nu bevæger tv-markedet sig i retning af mere og mere valgfrihed for den enkelte.
 

 

 

 

 

 

Det er ikke rimeligt, at sport bruges som løftestang for forhandlinger
Vi bliver ofte mødt med krav om, at hvis vi vil have kanaler med vigtige sportsrettigheder i pakkerne, så skal vi også tage en række andre kanaler med i købet. Samtidig bliver sportsrettigheder ofte fordelt på en række forskellige tv-kanaler, så behovet for store pakker stiger. Det er ikke i tv-kundernes interesse, når de vigtigste sportsrettigheder bruges til at sælge kanaler med aftagende seertal.
 

 

 

 

 

 

Vi har forhandlet og forhandler stadig med Discovery Networks
Vi vil meget gerne tilbyde Discovery Networks indhold i vores tv-løsning, ikke mindst selvfølgelig landsholdets kvalifikationskampe. Derfor har vi arbejdet på flere forskellige modeller i forhandlingerne. Både med Discoverys indhold som en del af Bland Selv og modeller, hvor f.eks. landsholdets kvalifikationskampe fortsat er en del af de faste pakker.

 

 

 


For os handler denne situation udelukkende om, at i fortsat kan leveret det bedste og mest fleksible tv- og streamingprodukt. Det er derfor også vigtigt for mig at understrege, at vi naturligvis helst vil finde en løsning, der sikrer, at landsholdets kvalifikationskampe og al det andet indhold fra Discovery Networks fortsat er tilgængeligt for alle vores kunder. Det forhandler vi fortsat med Discovery Networks omkring. Men situationen er lidt mere kompliceret end det, for samtidig vil vi ikke blive ved med at hæve priserne på de faste tv-pakker for at fastholde indhold, som bliver set mindre og mindre.
 
I disse år får vi meget mere indhold at vælge imellem. Og mange af os bruger lige så meget (eller mere) tid på at streame indhold fra et væld af forskellige tjenester som på at se de største danske tv-kanaler ”live”.
 
De ændrede medievaner stiller også nye krav til tv-industrien, der er under stor forandring. Og det er i dette lys, at man skal forstå de aktuelle forhandlinger mellem Discovery Networks og YouSee. Det handler grundlæggende om tilpasning til vores ændrede tv-vaner.

Ændrede tv-vaner – kunderne vil selv bestemme
Færre ønsker i dag de store traditionelle tv-pakker, som igennem en årrække er blevet større og større – og dyrere og dyrere – og flere vælger at supplere en mindre tv-pakke med streamingtjenester eller også fravælger de helt tv-pakken. Denne grundlæggende ændring af medievanerne er i særdeleshed gået ud over de store tv-pakker og de mange nichekanaler, som kun findes der.
 
Selvom seervaner har ændret sig, og færre kunder ønsker store, faste tv-pakker, ser vi en tendens til, at kanalejerne hvert år forventer højere betaling for deres kanaler. Denne tendens har betydet, at der er blevet skabt en negativ spiral af prisstigninger og kundeafgang.
 
Sport er meget dyrt og meget populært hos nogle
De dyre sportsrettigheder er med til at gøre situationen mere kompliceret. For selvom vi streamer mere, så ser vi fortsat sport live. Derfor er sportsrettigheder afgørende, når vi vælger en tv-løsning.
 
Samtidig bliver sportsrettigheder dyrere og dyrere. Og det skaber yderligere udfordringer, da vi som tv-distributør ofte bliver mødt med krav om, at hvis vi vil inkludere kanaler med vigtige sportsrettigheder i pakkerne, så skal vi også tage en række andre kanaler med i købet.
 
Sportsrettigheder bliver også ofte fordelt på en række forskellige tv-kanaler for at gøre endnu flere kanaler ”uundværlige”, så behovet for store pakker stiger. Det opleves irriterende for mange seere og medvirker til, at sportsrettigheder bliver ved med at stige i pris.

Der er fortsat mange kunder, der foretrækker faste tv-pakker. Vores fornemmeste opgave er derfor sammen med jer at sikre en rimelig pris til vores og jeres kunder, og det er helt sikkert ikke i deres interesse, når de vigtigste sportsrettigheder bruges til at sælge kanaler med aftagende seertal.
 
Alle skal kunne se fodboldlandsholdet
Når det kommer til distribution af de tv-kanaler, der har vigtige folkelige sportsrettigheder på programmet, har vi i YouSee kun ét ønske; nemlig at kunden har adgang til den bedste sport på tv.
 
Derfor har vi i det halve år, vi har forhandlet med Discovery Networks, arbejdet på flere forskellige fremtidige modeller. Vi har bl.a. tilbudt at forsætte med flere af Discovery Networks kanaler, herunder Kanal 5, i de faste tv-pakker. Men når vi mødes af en “alt eller intet”-tilgang i forhandlingerne, hvor de vigtigste sportsrettigheder bruges som løftestang for kanaler med aftagende seertal og i nogle tilfælde færre rettigheder, så er det også nødvendigt at kæmpe imod på vegne af vores og jeres kunder.
 
Det har efterladt os i en svær situation. Hvert år i september fortæller vi, hvordan tv-pakkerne er sammensat og prissat for det kommende år. I år har vi desværre ikke kunne finde en løsning med Discovery Networks inden for den fastsatte deadline, hvilket har resulteret i usikkerhed omkring indhold og priser blandt vores og jeres kunder.
 
Vi har haft et langvarigt samarbejde med Discovery Networks, og det ønsker vi fortsat at have. I de seneste uger har vi igen mødtes med Discovery Networks, og vi håber fortsat, at vi kan finde en aftale, så vi kan tilbyde Discovery Networks indhold i vores tv-løsning.
 
Samtidig vil jeg gerne understrege, at det for os er afgørende at sikre vores kunder både fornuftige priser på indholdet og en større grad af valgfrihed i en fremtidig aftale. Der er derfor lagt op til svære forhandlinger, og det kan være, at vi ikke når at lande en aftale inden nytår.
 
Fortsat masser af sport
Uanset hvordan forhandlingerne med Discovery Networks ender, vil jeres medlemmer fortsat have adgang til en masse sportsindhold. Jeres medlemmer kan stadig følge herrelandsholdet i deres kvalifikation til EM i fodbold i efteråret og EM-slutrunden til sommer. Alle kan se masser af OL. Og vi tilbyder hele Premier League, Champions League og de fleste Superligakampe - også til næste år samt Tour de France, Wimbledon, alle løb fra Formel 1 og meget, meget mere.
 
I nedenstående links finder I en detaljeret sportsoversigt samt en folder, hvor I kan læse om den nye og spændende underholdning, vi tilbyder i 2020.
 
Jeg håber, at dette indblik i forhandlingerne og årsagen til, hvorfor vi står, hvor vi gør, giver jer en bedre mulighed for at tage dialogen med jeres medlemmer.

I vil naturligvis løbende blive orienteret,

 

 

 



Vedhæftede filer

 

 
Cookies

Kontakt

Grundet Antenneforening
Sekretariat
Ringdams Kobbel 30
7100 Vejle
Tlf: 77 35 42 00
Skriv til os