Vejledning til forbedring af husinstalation





Der er nu kommet nyt tilgængeligt materiale, hvor man som "Gør det selv" medlem kan hente gode vejledninger til hvordan man forbedrer sin installation. I materialet er der gode videoer, der i detaljer instruerer i flere forskellige elementer.

Det installationsmateriel der anvendes, er hele vejen igennem YouSee ready - altså godkendt af vores signalleverandør, YouSee, til transmission af de digitale signaler. Ligeledes er der angivet lokale forhandlere, hvor det viste materiel kan købes - se mere under forhandlere.

God fornøjelse, og se de nye vejledninger her: Vejledninger, eller gå direkte til sidens Løsninger

Du kan også se YouSee's udmærkede vejledninger om Godt signal her.

Tjek din nuværende eller gamle installation for synlige fejl: "Gør-det-selv" tjek
 

Antennemateriel

 


Mange har siden det nye digitale-sendenets idriftsættelse 1. november 2009, oplevet problemer med, at få et godt  billede eller har oplevet ”sort skærm”. Dette skyldes oftest, at antenneinstallationen ikke er HF tæt hvilket er et krav til antenneinstallationer i dag, efter overgangen til digital TV.
 
Hvad forstås der så ved en HF (højfrekvent) utæt installation?
Utætheden består i, at installationen ikke er i stand til at holde de uønskede luftbårne digitale-signaler ude af ens egen antenneinstallation. Disse blandes med de signaler der sendes via kablerne fra YouSee.
Herved opstår der en blanding af 2 forskellige signaler, forstået på den måde at man fx ser to TV
programmer på samme tid. Symptomerne kan være at der intet billede er, eller at billedet ”pixelere” hvilket opleves som store firkanter i billedet.
 
Det uønskede signal behøver  ikke at være et TV signal, det kan være mange forskellige slags signaler. Dette kan opleves bl.a. ved, at der optræder striber af forskellig art, der løber ”skråt” hen over billedet og sildebens-mønstre der kommer og går med forskellige intervaller.
 
 
 
Hvad er de hyppigste årsager til utætheden?
Der er mange årsager til utætheder, men der er specielt 3 der gør sig gældende. Den første er, at man har nogle typer antennestik med plasthætte, dårlige samlinger og splittere
 
Til venstre et godkendt stik og til højre et meget brugt, men rigtig dårligt stik
 
Her er to typer antennestik. Antennestikket til højre er den mest
benyttede, men kan ikke længere benyttes, det er ikke HF tæt.
Typen til venstre er HF tæt og godkendt. Huset er støbt
Aluminium
 
 
Plastik vinkelstikket har være meget anvendt på det antennekabel der forbinder TV’et med antennedåsen, og or at gøre det rigtig skidt, så sidder der plastik vinkelstik i begge ender. Andre årsager kan være dårlige samlinger og splittere.




Samlinger på antennekabel


Har man samlinger på Antennekablerne, skal også
her benyttes HF godkendt udstyr.




Forbindelseskabler


Det er også af stor vigtighed, at det øvrige materiel i  installationen er en godkendt type. Mange DVD afspillere,  tuner-bokse og harddisk optagere bliver leveret med en færdig monteret ledning af meget ringe kvalitet. Brug en type der er dobbeltskærmet eller som den på billedet til venstre med ferritkerne. De to hvide ”klumper” midt på ledningen er ferritkernen




Antennestik


Antennestikdåsen i væggen skal naturligvis også være HF tæt. Her er vist 3 forskellige som ser meget ens ud, men ved nærmere eftersyn kan man, når man vender dem om på bagsiden se forskellen. Stikdåsen helt til højre mangler metalkappen der skal beskytte mod indstråling




Antennekabel


Mange byggemarkeder sælger enkeltskærmede kabler, kablerne skal være dobbeltskærmede hvilket vil sige, at der både er en folieskærm og en ”kobberstrømpe” under den yderste plastkappe. Se billedet herunder.

Kabler med grå og hvid plaskkappe må kun benyttes Indendørs. De sorte kabler er beregnet til nedgravning. Bemærk, at det nederste kabel er af den type der har et tomt rør ved siden af  coax-kablet, det beregnet til, at man på et senere tidspunkt ”blæse” en fiber igennem røret.





Antenneforstærker


Det bedste resultat får man ved, at udføre installationen med forstærkere og fordelere der benytter F-connectorer.
F-connectorerne skal spændes med en nøgle. (Se billederne af F-connectorer nederst på siden)
Herunder er vist to godkendte forstærkere, billedet til venstre, og billedet til højre ikke godkendte forstærkere




Antennekabel fordeler


En anden hyppig årsag til utæthed i installationen er signalsplittere som påsættes antennedåsen for at opsplitte signalet til fx 2 TV.
Disse er som oftest udført af 2 halvdele. Som man kan se på billedet , efterlader sammensætningen en lille
sprække mellem de to halvdele. Denne sprække er endnu en årsag til utæthed.
Splitteren skal være udført i ét hus, eventuelt loddet sammen
Godkendte F-connectorer Godkendt fordeler, beregnet til F-connectorer
Ikke godkendt splitter
ikke godkendte forstærkere Godkendte push on forstærkere
Køb dit antennemateriel hos en fagmand, så får du den bedste vejledning
Godkendt splitter





Overskrift 1





Cookies

Kontakt

Grundet Antenneforening
Sekretariat
Ringdams Kobbel 30
7100 Vejle
Tlf: 77 35 42 00
Skriv til os