_____________________________________________________________
16:9 format
Størrelsesforholdet (bredde x højde) på widescreen tv, dvs. tv i bredformat.
_____________________________________________________________
4:3 format
Størrelsesforholdet (bredde x højde) på ældre tv. Mange tv-stationer sender i 16:9 format, som på tv i 4:3 format giver sorte bjælker i toppen og bunden af skærmen. Problemet kan løses med en digital boks.
_____________________________________________________________
ADSL
ADSL (Asymmetric Digital Subscriber Line) er en xDSL teknologi, som er lavet til højhastighedsforbindelser over det eksisterende kobbernet. Asymmetrisk betyder, at downloadhastighed (se Download) og upload-hastighed (se Upload) ikke er lige store. Typisk er downloadhastighed større end uploadhastighed.
_____________________________________________________________
Analogt tv
Tv, som vi har set det de seneste 50 år. Billeder og lyd transmitteres ved hjælp af radiobølger eller -signaler. Signalerne kan varieres, så de imiterer det billede eller den lyd, der skal overføres.
_____________________________________________________________
Antenne-tv
Tv-signalerne udsendes gennem luften til modtagerens tv-antenne (lofts-, tag- eller stueantenne). I dag udsender public service-kanalerne DR1, DR2 og TV 2 signalerne digitalt. Den 31. oktober 2009 blev der slukket for det analoge tv-signal til antenner, og nu udsendes tv-signaler til antennemodtagelse kun digitalt.
_____________________________________________________________
ATT
Forkortelse for Analogt Terrestisk Tv. Det samme som analogt antenne tv.
_____________________________________________________________
Betalings-tv
Tv-distributørerne tilbyder programpakker med betalingskanaler mod betaling. Du abonnerer på en programpakke med et antal kanaler.
_____________________________________________________________
Bit
Bit er et binært ciffer, der kan være én af to muligheder (0 eller 1), og forkortes ofte ”b”. Bit er den enhed, der bruges til angivelse af transmissions hastighed på datanetværk. (F.eks. 512 kbit/s).
_____________________________________________________________
Bredbånds-tv
Tv-signalerne udsendes til modtageren via bredbånd, f.eks. elselskabernes
fibernet eller teleselskabernes kobberkabler. Kaldes også: IPTV.
_____________________________________________________________
Bredformat (16:9)
Det samme som 16:9 format.
_____________________________________________________________
Byte
En byte er den lagerenhed i en computer, som bruges til at rumme information svarende til ét tegn.
_____________________________________________________________
Båndbredde
Udtryk for kapacitet. Båndbredden er bestemmende for, hvor mange tv- og adioprogrammer der kan udsendes samtidig. Kabel-, satellit- og bredbånds-tv har mere kapacitet, dvs. plads til flere kanaler end antenne-tv.
_____________________________________________________________
CA-modul
Se Digital kortlæser.
_____________________________________________________________
Cinema
YouSee’s Video on Demand-tjeneste (se VoD), som du kan bruge til at leje film via din fjernbetjening.
_____________________________________________________________
Clear
Digitalt program, som YouSee sender ukrypteret (se krypteret).
_____________________________________________________________
CMTS
CMTS er forkortelsen for Cable Modem Termination System. En CMTS anvendes i hovedstationer til at styre kommunikationen til de tilsluttede kabelmodems.
_____________________________________________________________
Dekode
Funktion i den digitale modtagerboks eller den indbyggede digitale modtager, der omsætter de digitale signaler til et signal, som tv-skærmen kan gengive.
_____________________________________________________________
Dekoder
Se: Digital modtagerboks.
_____________________________________________________________
Dekryptere
Funktion i den digitale modtagerboks eller den indbyggede digitale modtager, der fjerner krypteringen af et tv-signal, så du kan se de betalingskanaler,du har betalt for. Styres af et programkort, som du får fra tv-distributøren, når du tegner abonnement på en programpakke.
_____________________________________________________________
Digital boks
Udstyr som ”oversætter” de digitale signaler, så dit tv kan forstå dem. Se evt. Digitalt tv.
_____________________________________________________________
Digital kortlæser
Et alternativ til en digital boks, som kan bruges til tv med indbygget DVB-C modtager. Kaldes også for et CA-modul.
_____________________________________________________________
Digital modtager
Se: Digital modtagerboks.
_____________________________________________________________
Digital modtagerboks
Et apparat, der omsætter det digitale tv-signal til et signal, som du kan se på dit tv-apparat. I mange nye tv-apparater er den digitale modtager indbygget i fladskærmen. Disse tv-apparater kaldes IDTV. Mange digitale modtagerbokse indeholder også en kortlæser, der kan dekryptere de krypterede signaler fra betalingskanaler. Se også MPEG2, MPEG4 og DVB. Det samme som: Dekoder, set top-boks, digital tuner.
_____________________________________________________________
Digital tuner
Se: Digital modtagerboks.
_____________________________________________________________
Digital tv-pakke
Din mulighed for at vælge flere digitale tv-kanaler. Tv-kanalerne er ofte samlet i forskellige tv-pakker.
_____________________________________________________________
Digitalt tv
Lyden og billederne bliver lavet om til digitale enheder (bits) og sendt afsted gennem radiobølger, satellit, telefonlinjer eller kabler. En digital modtagerboks omformer signalerne, så dit tv-apparat kan vise dem som lyd og billeder. I nye tv-apparater – IDTV – er den digitale modtager indbygget i fladskærmen. Se også analogt tv.
_____________________________________________________________
Docsis
Docsis er forkortelsen for Data Over Cable Service Interface Specifikation og er den standard, der anvendes til kommunika-tion via kabelmodem.
_____________________________________________________________
Download
Download er når brugeren henter data fra nettet.
_____________________________________________________________
DTT
I Danmark kaldes det nye digitale tv-signal til antenner også DTT, som er en forkortelse for digitalt terrestisk tv. Det samme som DVB-T.
_____________________________________________________________
DVB
DVB er en forkortelse for Digital Video Broadcast. Det er en standard, der angiver, hvilken signaltype den digitale modtagerboks eller den indbyggede digitale modtager er beregnet til – antenne, parabol/satellit eller kabel:
• DVB-T (hvis du modtager tv via egen antenne)
• DVB-C (hvis du modtager tv via kabel)
• DVB-S (hvis du modtager tv via parabol)
Det er som regel tydeligt markeret på modtagerboksen, hvilken DVBstandard den understøtter. Det er vigtigt at købe den rigtige type modtagerboks:
En modtagerboks til kabel-tv kan ikke benyttes til antenne-tv
og omvendt. Se også: MPEG2 og MPEG4.
_____________________________________________________________
DVB-C
DVB-C er en forkortelse for Digital Video Broadcast – Cable. Det er en standard, der angiver, at den digitale modtagerboks understøtter kabel-tv. Du skal derfor købe en DVB-C digital modtagerboks eller et tv apparat med en indbygget DVB-C digital modtager, hvis du modtager tv via kabel.
_____________________________________________________________
DVB-S
DVB-S er en forkortelse for Digital Video Broadcast – Satellite. Det er en standard, der angiver, at den digitale modtagerboks understøtter satellit-tv. Du skal derfor købe en DVB-S digital modtagerboks eller et tvapparat med en indbygget DVB-S digital modtager, hvis du modtager tv via parabol.
_____________________________________________________________
DVB-T
DVB-T er en forkortelse for Digital Video Broadcast – Terrestial. Det er en standard, der angiver, at den digitale modtagerboks understøtter tv via egen antenne. Du skal derfor købe en DVB-T digital modtagerboks eller et tv-apparat med en indbygget DVB-T digital modtager, hvis du modtager tv via egen antenne.
_____________________________________________________________
Elektronisk programguide (EPG)-
En elektronisk programguide giver et overblik over de kanaler, program mer og tjenester, som findes på tv-apparatet.
_____________________________________________________________
EPG
Se: Elektronisk programguide.
_____________________________________________________________
Favorit
Navnet på en digital tv-pakke fra Yousee, hvor du selv kan vælge – og løbende udskifte – fire eller flere ekstra digitale tv-kanaler.
_____________________________________________________________
Fibernet
Net til distribution af tv, bredbånd og telefoni baseret på lyslederkabler.
_____________________________________________________________
Frie kanaler
Tv-kanaler, som du ikke skal betale for at se via et abonnement. Det er public service-kanaler, som du betaler for via medie-licensen (DR) eller som er delvist finansieret af reklamer (TV 2). Se også Must-carry kanaler.
_____________________________________________________________
FTTB
Forkortelse for Fiber To The Building, fiber til bygningen.
_____________________________________________________________
FTTC
Forkortelse for Fiber To The Cabinet eller Fiber To The Curb, fiber til gadehjørnet.
_____________________________________________________________
FTTH
Forkortelse for Fiber To The Home, fiber til hjemmet.
_____________________________________________________________
FTTN
Forkortelse for Fiber To The Node, fiber til noden. En node er et samlingspunkt for flere forbindelser.
_____________________________________________________________
Full HD
Bruges om udstyr, som kan vise tv-signaler i HD i markedets højeste opløsning med 1.080 vandrette linjer. Se også: HD.
_____________________________________________________________
Fællesantenne
Et anlæg til distribution af tv- og radiosignaler samt andre tjenester til en gruppe af hustande, der er sluttet sammen i en antenneforening, boligafdeling eller et kommunalt fællesskab. Der er cirka 6.000 fællesantenneanlæg i Danmark – fra små fællesantenneanlæg, der forsyner en enkelt ejendom med tv til store fællesantenneanlæg, der forsyner et helt byområde. Foreningen henter selv tv-signalet ned via egen antenne eller får det leveret fra en tv-distributør via kabel eller satellit.
_____________________________________________________________
Gratiskanaler, gratis tv
Se: Frie kanaler.
_____________________________________________________________
HD
HD er en forkortelse for High Definition. Det er tv, hvor billederne bliver sendt i en meget høj opløsning og dermed høj kvalitet. Se: HDTV.
_____________________________________________________________
HD Ready
En mærkningsordning for tv-apparater, der kan vise HDTV i standarderne HD 720p og HD 1080p. Apparatet er ”ready” (klargjort). Man skal også have en HDTV-modtagerboks og et HDTV-signal for at kunne modtage og se HDTV.
_____________________________________________________________
HD Ready 1080p
En mærkningsordning for tv-apparater, der kan vise HDTV i standarden HD 1080p. Apparatet er ”ready” (klargjort). Man skal også have en HDTV-modtagerboks og et HDTV-signal for at kunne modtage og se HDTV.
_____________________________________________________________
HDMI
En forkortelse for High Definition Multimedia Interface. Det er kabelforbindelsen mellem et HD Ready/Full HD tv-apparat og en digital modtagerboks, der kan modtage HDTV.
_____________________________________________________________
HDTV
High Definition Television er en tv-standard med billeder i meget detaljeret (høj) opløsning, så tv-billedet indeholder langt flere detaljer. Mange nye tv-apparater og fladskærme er mærket med HD Ready eller HD Ready 1080p. Det er mærkningsordninger, der viser, at apparatet er gjort klar til at vise HDTV. Apparaterne kan kun vise billeder i HD, hvis de tilsluttes en modtagerboks, der kan modtage HDTV, og hvis du har abonnement hos en udbyder, der tilbyder HDTV. Der findes tre forskellige HDTV-formater: HD 720p, HD 1080i og HD 1080p. Forskellen er opløsningen på skærmen og dermed billedets kvalitet. Se også: SDTV.
_____________________________________________________________
HFC
Forkortelse for Hybrid Fiber Coax og er betegnelsen for et kabelnetværk bestående af både optiske fibre og coaxkabler.
_____________________________________________________________
Hz
Hz er forkortelsen for Hertz, som angiver antal svingninger pr. sekund på f.eks. et radiosignal.
_____________________________________________________________
IDTV
Forkortelse for Integrated Digital TeleVision. Et IDTV er en fladskærm som har en indbygget digital modtager. Fordelen er, at man slipper for at købe en separat digital modtagerboks og kun skal anvende én fjernbetjening. Se også: DVB, MPEG2 og MPEG4.
_____________________________________________________________
IP
IP er forkortelsen for Internet Protokol og er den protokol det meste internettrafik anvender.
_____________________________________________________________
IPTV
Se: Bredbånds-tv.
_____________________________________________________________
ISDN
Forkortelse for Integrated Services Digital Network og overfører data og samtaler i digital kvalitet over samme netværk.
_____________________________________________________________
ISP
Forkortelse for Internet Service Provider, en udbyder af internet over f.eks. Kabel-tv anlæg.
_____________________________________________________________
Jordbaseret sendenet
Det samme som antenne-tv.
_____________________________________________________________
Kabel-tv
Tv-signalerne udsendes til modtageren via kabler. Tv-signalerne kan både være analoge og digitale – også i fremtiden.
_____________________________________________________________
kHz
kHz angiver frekvensen i Hertz (Hz) i tusinde.
_____________________________________________________________
Kilo (bit) (Byte)
Kilo er en prefix, der angiver tusinder. Forkortes k, f.eks. kbit/s.
_____________________________________________________________
Kortlæser
Den digitale modtagerboks eller indbyggede digitale modtager skal have en kortlæser, hvis du vil kunne se betalingskanaler. Når du har købt et abonnement på nogle etalingskanaler hos en tv-distributør af betalings-kanaler, modtager du et programkort. Det er en slags nøgle, som du sætter ind i kortlæseren, så du får adgang til de kanaler, du har betalt for.
_____________________________________________________________
Krypteret
Tv-signaler, der er kodet, så brugeren skal bruge en boks eller et kort for at fjerne krypteringen, så brugerens tv kan forstå signalet.
_____________________________________________________________
Mega (bit) (Byte)
Mega er en prefix, der angiver millioner. Forkortes M, f.eks. Mbit/s.
_____________________________________________________________
MHz
MHz angiver frekvensen Herts (Hz) i millioner.
_____________________________________________________________
MPEG
Standard der anvendes til komprimering af digitale tv-signaler, så de fylder mindst muligt, når de bliver sendt fra tv-distributøren til dit tv-apparat. På den måde bliver der plads til flest mulige tv-kanaler. Der benyttes i øjeblikket to standarder, MPEG2 og MPEG4.
_____________________________________________________________
MPEG2
Standard der anvendes til komprimering af digitale tv-signaler. De fleste kabelnet anvender MPEG2 standarden til programmer i SDTV og MPEG4 til programmer i HDTV. Fra DTT nettet udsendes DR1, DR2, TV 2’s hovedkanal inkl. de regionale TV 2-kanaler frem til 2012 i MPEG 2. MPEG2 kan modtages med MPEG4-udstyr – men ikke omvendt. Se også: MPEG og MPEG4.
_____________________________________________________________
MPEG4
Standard der anvendes til komprimering af digitale tv-signaler. Du skal have en MPEG4 modtagerboks for at kunne modtage programmer udsendt i HDTV. Boxers betalingskanaler, DR-Update og de nye kanaler fra DR på DTT nettet sendes i MPEG4. Fra 2012 sendes også DR 1, DR 2 og TV 2 samt de regionale programmer i MPEG4. MPEG2 kan modtages med MPEG4-udstyr – men ikke omvendt. Se også: MPEG og
MPEG2.
_____________________________________________________________
Multipleks
En multipleks (Mux) er en ”pakning” af digitale tv-signaler, og rummer et antal rogrammer. Pr. 1. november 2009 rummer DTT nettet fem Mux, der hver har plads til fire tv-kanaler i standardkvalitet, når de bliver ”pakket” i MPEG2-standard og otte-ti kanaler, når de bliver ”pakket” i MPEG4-standard. Mux 1 kommer til at indeholde de nuværende gratiskanaler
fra DR og TV 2. De sendes i MPEG2-format indtil 2012. Mux 2 kommer til at indeholde DR Update, de nye gratiskanaler fra DR, Folketings-tv m.m. De sendes i MPEG4-format fra 1. november 2009. Mux 3, 4 og 5 kommer til at indeholde de nye betalingskanaler fra Boxer.
De sendes i MPEG4-format fra 2009.
_____________________________________________________________
Must-carry kanaler
Tv-kanaler, som et fællesantanneanlæg skal fordele til kunderne.
_____________________________________________________________
MUX
Se: Multipleks.
_____________________________________________________________
NorDig
Et samarbejdsorgan mellem tv-operatører i de nordiske lande. NorDig fastlægger fælles standarder for udstyr m.m. Hvis du køber en MPEG2- eller MPEG4-modtagerboks, skal du sikre dig, at den følger NorDigs specifikationer. Så er du sikker på, at den fungerer i Danmark.
_____________________________________________________________
Nu&Næste
Funktion i YouSee’s TV Guide, som gør det muligt for dig at se, hvad der vises på andre tv-kanaler – uden at skifte væk fra den kanal, du ser.
_____________________________________________________________
On Demand
Betyder, at brugeren kan se tv og andre udsendelser, når det ønskes.
_____________________________________________________________
PAL
Forkortelse for Phase Alternating Line. Den standard, der anvendes i bl.a. Europa til analog tv-transmission. Billedet består af 625 lines og der udsendes 50 halvbilleder pr. sekund.
_____________________________________________________________
Parabol (satelit-tv)
Tv-signalerne udsendes fra satellit til modtagerens parabol. Signalerne udsendes digitalt. Der er to distributører af satellit-tv: Canal Digital og Viasat.
_____________________________________________________________
Primær tv modtagelse
Mange husstande har mere end et tv-apparat. Det primære tv-apparat er det, husstanden ser mest tv på og står typisk i stuen. Se også: Sekundær tv-modtagelse.
_____________________________________________________________
Programkort
Personligt kort, som du indsætter i din digitale boks eller kortlæser. YouSee koder programkortet, så du får adgang til de digitale tv-pakker og tjenester, du bestiller.
_____________________________________________________________
Programpakke
Tv-distributørerne tilbyder programpakker med et antal betalingskanaler.Du abonnerer på programpakken og betaler for at få adgang til at kunne se kanalerne.
_____________________________________________________________
PSTN
Forkortelse for Public Switched Telephone Network, kendt som det almindelige
telefonnet.
_____________________________________________________________
Public service tv
Tv-stationer og kanaler, hvor staten stiller bestemte krav til indholdet,
_____________________________________________________________
(PBS)
f.eks. DR og TV 2’s hovedkanal. Se også: Frie kanaler.
_____________________________________________________________
QAM
Forkortelse for Quadrature Amplitude Modulation, en modulationsform, der anvendes til datasignaler på kabelnetværk, Anvendes som 16QAM, 64QAM og 256QAM. Jo højere tal, jo mere dataindhold på den samme frekvensplads.
_____________________________________________________________
QoS
Forkortelse for Quality of Service, der sikrer at visse datapakker får prioritet frem for andre i et datanetværk. Anvendes f.eks. til telefoni VoIP (Voice over IP).
_____________________________________________________________
Satellit-tv
Se: Parabol.
_____________________________________________________________
SCART(-stik)
Et standard-stik i tv-apparatet, som bruges til at forbinde tv-apparatet med ekstraudstyr, for eksempel en digital modtagerboks eller en DVD.
_____________________________________________________________
Scartstik-/kabel
Bruges til at overføre analoge billeder med stereo. Kan ikke overføre HDsignaler eller lyd i Dolby Digital.
_____________________________________________________________
SDTV
Forkortelse for Standard Definition Television – i modsætning til HDTV. SDTV er tv, som ikke sendes i HD-kvalitet, f.eks. analogt tv med 576 synlige linier.
_____________________________________________________________
Sekundær tv-modtagelse
Mange husstande har mere end et tv-apparat. Sekundære tv-apparater står f.eks. i køkkenet, børneværelset eller soveværelset. Se også: Primær tv-modtagelse.
_____________________________________________________________
Set top-boks
Se: Digital modtagerboks.
_____________________________________________________________
Smart card
Se: Tv-kort.
_____________________________________________________________
StartForfra
Via din fjernbetjening vil du kunne starte en aktuel udsendelse forfra på udvalgte tv-kanaler og udsendelser.
_____________________________________________________________
TCP
TCP (Transmission Control Protocol) er en IP transportprotokol.
_____________________________________________________________
Tuner
Enhed i tv-apparat eller set-top boks, der modtager signalet fra antenne, kabel eller satellit. Tuneren kan enten være indrettet til analog eller digital modtagelse.
_____________________________________________________________
TV Arkiv
Muligheden for at se udsendelser fra DR og TV 2 i op til 30 dage efter, at de er blevet vist.
_____________________________________________________________
TV Guide
Elektronisk TV Guide, som du har adgang til via din fjernbetjening. Her kan du få overblik over, hvad der sendes på samtlige tv-kanaler.
_____________________________________________________________
Tv-distributør
Virksomhed, der distribuerer tv-kanaler. For eksempel Canal Digital, YouSee, Telia/Stofa, Viasat og Boxer.
_____________________________________________________________
Tv-kort
Når du tegner abonnement på en programpakke med betalingskanaler, modtager du et tv-kort, som skal sættes i kortlæseren i den digitale modtagerboks eller tv-apparatet. Kortet styrer, hvilke betalingskanaler du har adgang til at se. Kaldes også programkort og smart card.
_____________________________________________________________
UHF
UHF er forkortelse fra engelsk Ultra High Frequency. Elektromagnetiske bølger med en frekvens på mellem 300 og 3.000 MHz.
_____________________________________________________________
Upload
Upload er, når brugeren sender data til nettet.
_____________________________________________________________
USB
Universal Serial Bus (USB) er en datakommunikationsbus, som findes på de fleste computeres bundkort.
_____________________________________________________________
VHF
VHF er forkortelse fra engelsk Very High Frequency. Elektromagnetiske bølger med en frekvens på mellem 30 og 300 MHz.
_____________________________________________________________
VoD
Forkortelse for Video on Demand, altså video på bestilling.
_____________________________________________________________
VoiP
Forkortelse for Voice over IP, altså telefoni over Internet Protokollen (IP).
_____________________________________________________________
Web-tv
Adgangen til at se tv og film direkte på din computer.
_____________________________________________________________
YouSee Kort
Det kort som indsættes i din boks eller direkte i fjernsynet. Giver adgang til flere HD-kanaler uden beregning.
_____________________________________________________________
YouSee Play
En tjeneste, der automatisk følger med dit bredbåndsabonnement hos YouSee, så du kan hente musik uden, at det koster ekstra.
_____________________________________________________________
YouSee Plus
Er en opgradering af dit almindelige abonnement og giver bl.a. adgang til at pause programmer, starte programmer forfra, optage, samt TV Arkiv og Cinema (Se TV Arkiv og Cinema).
_____________________________________________________________
YouSee Ready
Mærke, der betyder, at du kan se tv i digital kvalitet og HD. Mærket er din garanti for, at dit tv har en DVB-C modtager, er HD-ready eller Full HD, anvender MPEG4-standarden og kan modtage softwareopdateringer.