Tv-udbyder stormet af rasende kunder: ’Det er helt vildt’
Forening: Grundet A/F
Publiceret af: Freddy Chr Olesen
Dato: 22-11-2019 18:39:58
Kategori: Generelt
     
Ingen prisstigninger hos Grundet Antenneforening i 2020 på programpakker men en lille stigning på Copydan afgift.

Der var en, der var to, der var tre, og nu er der fire tv-udbydere med klar besked: Du bliver ramt af prisskruen lige så snart, du har sendt en nytårsraket mod himlen og taget en slurk champagne ved indgangen til 2020.

Den seneste tv-udbyder, som har varslet prisstigninger, har fået så hård en reaktion, at de har måttet lukke deres Facebookvæg.

Antallet af tv-kunder, som har fået besked på, at de skal betale mere fra 1. januar, har været støt stigende de seneste uger.

Waoo var først på aftrækkeren og varslede prisstigninger for omkring 190.000 kunder. Så meldte Stofa sig på banen og forklarede deres godt 480.000 kunder, at de skal til lommerne.

Onsdag fulgte Boxer trop med stigninger til mellem 70.000 og 80.000 kunder – hver tredje i kartoteket.

Og nu er det så Canal Digital,som har meldt prisstigninger ud til en portion af deres anslåede 70.000 danske tv-kunder.

Samtidig med stigningerne har Canal Digital også meldt helt nye pakke-strukturer ud. De to meldinger i kombination har udløst en sand storm af kundehenvendelser.

En del kunder beskriver, at de er blevet varslet en stigning på 42 kroner om måneden.

Onsdag blev presset så voldsomt,at Canal Digital på deres Facebook side måtte melde ud, at de havde lukket foropslag på deres Facebook væg.

Det skåner dem dog ikke forkundernes raserianfald. I en kommentar til opslaget skriver Jesper Katborg:

’Det er da også en VOLDSOM stigning’, og Bettina Ellehammer følger op med: ’Det er helt vildt’.

Flere kunder skriver, at ændringerne får dem til at opsige tv-pakken.

Glenn Selbo opfordrer til en decideret boykot.

’Det kunne være, at vi allesammen skulle stoppe med at betale og så se om de ændrer deres holdning istedet for bare at tage penge fra kunderne’, skriver han.

Hos Canal Digital bekræfter ClausPetersen, som er kommerciel direktør, at de har haft travlt de seneste dage.

»Det lidt specielle er, at vi harvalgt at ændre vores pakker og lave en ny struktur. I stedet for to pakker har vi nu tre pakker, og der er rigtig mange, der ringer ind for at spørge til,hvad der egentlig er sket,« siger han til B.T.

Han erkender, at man har måttet lukke af for visse kommunikationsmuligheder.

»Det er rigtigt, at voresFacebook blev lidt overbelastet af henvendelser, og at vi har lukket væggen,«siger Claus Petersen:

»Facebook fungerer ikke så godt til kundehenvendelser, så man kan skrive på messenger, sende en mail ellerringe i stedet, selvom der kan være lidt ventetid.«

Men hvorfor nye pakker og al den medfølgende forvirring?

Og hvorfor stiger priserne?

»I forhold til de nye pakker, såhandler det om, at der er sket rigtig meget på markedet de seneste år, og at vi så har valgt at rydde lidt op i det og lave en anden form for struktur,« siger Claus Petersen:

»I forhold til priserne betyderdet her noget forskelligt for forskellige kundegrupper. Nogle skal ikke betalemere. Nogle skal betale mindre. Nogle skal betale mere. Det er lidt op og ned.«

Claus Petersen vil ikke fortællehvor mange kunder, der er blevet varslet en prisstigning.

 




 

 
Cookies

Kontakt

Grundet Antenneforening
Sekretariat
Ringdams Kobbel 30
7100 Vejle
Tlf: 77 35 42 00
Skriv til os